Informationsbrev

INFORMATIONSBREV


Tak for din henvendelse og din interesse i en hvalp fra vores opdræt.


Vi opdrætter australsk labradoodle og har flere avlshunde, som har kuld spredt ud over hele året. Vores hunde er alle testet i henhold til WALA's sundhedsstandarder og har pels i alle farver. Pelsen er wavy fleece og størrelsen på vores hunde er mellemstørrelsen (12–22 kg). Vi har også to ministørrelse på 9 og 11 kg.


Den australske labradoodle er en racehund med et enestående sind og høj sundhed. Vi arbejder dedikeret for at bevare og styrke disse kvaliteter i hvert kuld – gennem målrettet avl, omfattende sundhedstest og tæt samarbejde med WALA.


Vi har specialiseret os i at opdrætte hvalpe med potentiale som terapihunde, støttehunde og servicehunde. Vores avlshunde stammer fra terapilinjer og hele vores opdræt er tilrettelagt med henblik på at støtte udviklingen af stabile, tillidsfulde og empatiske hunde. Rolige nervesystemer i voksne hunde skaber rolige nervesystemer i hvalpene.


Racen er allergivenlig og fældefri, men da ingen hund kan garanteres 100 % allergivenlig, anbefaler vi, at allergikere møder racen inden køb. Ud af 21 hvalpe solgt til familier med svær hundeallergi er kun 2 returneret i vores opdræt.


Hvis du er stødt på andre "labradoodle-opdrættere", som selv blander labrador og puddel, eller australsk labradoodle opdrættere som ikke er registrerede i forening- vil vi opfordre dig til at undersøge forskellen. Der er stor kvalitetsforskel på registrerede, sundhedstestede racelinjer og uregistrerede blandinger, selv uregistrerede ald hunde. Det gælder både fysisk og mental sundhed.


Vi er et lille familieopdræt, hvor hvalpene vokser op midt i vores hjem og hverdag – med børn, hverdagssituationer, lyde, rutiner og kærlige hænder. Vi er Kammille og Jesper og vores fem børn.


Når du køber en hvalp hos os, får du ikke bare en sund og smuk hund – du får en hvalp med en helt særlig start på livet.

Kammille er til stede hos hvalpene og deres mor alle vågne timer i døgnet de første 8 uger. Det betyder, at hvalpene vokser op med konstant tryghed, menneskelig kontakt, guidet socialisering og støtte i alle udviklingstrin. Vi arbejder belønningsbaseret og tillidsopbyggende fra dag ét, så hvalpene bliver nysgerrige, trygge og sociale. Hver uge har sit eget udviklingsfokus – og træningen tilrettelægges efter alder og temperament.

Den tætte tilknytning og daglige træning skaber hvalpe med et balanceret nervesystem, stærk menneskelig tillid og rolig nysgerrighed – alt det, som giver fundamentet for en tryg, samarbejdsvillig og kærlig familiehund eller kommende terapihund.

Det er en forskel, du vil kunne mærke i hele hundens liv.


Købspris.

Prisen for en familiehund i 2026 er 34.000 kr inkl. moms.

Vores hvalpe har denne pris fordi der ligger mange års målrettet avlsarbejde bag hver enkelt hvalp. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten og vælger konsekvent kvalitetsprodukter og ydelser gennem hele hvalpens opvækst. Fra ernæring, kosttilskud og sundhedspleje til rengøring, miljøberigelse, udstyr og faglige behandlinger. Vores mål er at give hunde og hvalpe de bedst mulige betingelser og derfor vælger vi altid det vi vurderer bedst.


Kastration/sterilisation.

Som en del af købsaftalen skal hvalpen kastreres eller steriliseres senest når hunden er 24måneder.

Vi anbefaler, at indgrebet foretages efter 12 måneder og for tæver efter første løbetid. Kravet om dette, kommer fra WALA og fra os som seriøs opdrætter. Med et klart formål:

At beskytte racens sundhed, stabilitet og kvalitet på lang sigt.

Kun hunde, der er nøje udvalgt, sundhedstestede og temperamentvurderet, må anvendes i avl. Det forhindrer ukontrolleret avl og sikrer, at racens unikke kvaliteter – som allergivenlighed, sind og sundhed – bevares.

Som hvalpekøber er du med til, at støtte dette ansvarlige avlsarbejde, samtide er det netop dette krav der gør at du som køber lige nu kan få denne kvalitet af hund.


Dette følger med ved køb af hvalp.

• Sundhedsgaranti på 2 år

• Sundhedsbog og sundhedsattest

• Vaccination, ormekur, microchip

• Dyrlægeundersøgelse

• Behandling af fysioterapeut

• Unik Grundtræning og socialisering 0–8 uger

• Onlinepakke fra Tænkehunden

• 12 mdr. adgang til online hvalpeskole

• E-bogen How to Hvalp

• Messenger-gruppe med ugentlige opdateringer og fri sparring fra opdrætter de første 8 uger af hvalpens liv.


Matching af hvalp og familie.

Vi matcher hvalp og familie, når hvalpene er 6–7 uger gamle. På det tidspunkt har vi observeret deres personlighed, sind, aktivitetsniveau og præferencer og kan sikre det bedste match til den enkelte familie.

Vi tager hensyn til kønsønsker, men personlighed og temperament vejer tungere end udseende eller yndling via billeder. Vores mål er, at både hund og familie får det liv, de trives bedst i sammen.

Når hvalpene er matchet, inviterer vi til besøgsdag, hvor i kan møde jeres hvalp, hundemor og os endnu engang.


En Australsk labradoodle har brug for:

• Daglig fysisk motion

• Mental aktivering (næsearbejde, problemløsning, samarbejdslege)

• Regelmæssig pelspleje: børstning, bad og klipning


Det er en aktiv, intelligent og hengiven race, som elsker kontakt og samarbejde med sine mennesker.

For at støtte hvalpens videre udvikling er det vigtigt, at i tidligt træner den i at være tryg alene. Det forebygger, at den bliver for afhængig af jer som mennesker og styrker dens selvtillid og robusthed.

En velafbalanceret hund har tillid til både sig selv og sine omgivelser – og det skaber trivsel hele livet.


Venteliste og reservation.

For at komme på venteliste betales et depositum på 2.000 kr. Dette sikrer, at listen består af seriøst interesserede familier og ikke fyldes af uforpligtede familier.

Vi tager kun et begrænset antal familier ind per år, da naturen sætter en naturlig grænse for antallet af hvalpe. Vi respekterer rækkefølgen på ventelisten – vi rykker ikke rundt.

• Hvis vi ikke kan tilbyde jer en hvalp i det år, i er skrevet op til, får i jeres depositum retur.

• Hvis i selv springer fra, tilbagebetales depositum ikke.

• Ønsker i at vente til næste kuld, forbliver i på ventelisten.


Forhåndsreserverede hvalpe betales, når kuldet er 3 uger.


Besøg og kontakt.

Vi tager kun imod besøg fra familier på ventelisten. Vi får over 200 henvendelser årligt og da hvalpene opdrættes i vores private hjem med børn, er vi nødt til at prioritere vores familieliv og privatliv.

Men vi vil meget gerne tale i telefon og dele indtryk, videoer og billeder – via Instagram og Facebook.

Vi ønsker, at I føler jer trygge i processen og har god kontakt til os som opdrætter.


Ventelisten til 2026 og 2027 er åben.

Hvis en familie springer fra, kontakter vi dem, der står på ventelisten.


Kærligst

Kammille

Copenhagen Australian Labradoodle

📞 60 90 69 69

✉️ kammillekornelija@gmail.com