Terapihunde

Terapihund.

En terapihunds rolle er at reagere på mennesker og deres miljø under tilsyn af hundens ejer.

En terapihund kan bruges som en del af en terapeutisk tilgang, der har til formål at øge et menneskes sociale, kognitive og følelsesmæssige funktioner.

Det er videnskabeligt bevist at jævnligt samvær med terapihunde mindsker depressionssymptomer, PTSD, stresslidelser og angst.

Når en terapihund i en terapisession deltager, aktivt eller blot ved sin tilstedeværelse i lokalet, kan det styrke båndet mellem klient og terapeut, da terapeuten ofte ses som mindre skræmmende og hundens nervesystem og low arousal påvirker mennesket, selv på afstand.

En terapihund bruges også til at arbejde med fobi for hunde og som hjælp/støtte.

Hunde kan hjælpe mennesker på mange måder. De kan fremme vores følelsesmæssige og fysiske sundhed og velvære gennem brug af hundeterapi og ved daglig samvær, ved at have egen hund hjemme.

Forskning indikerer, at brugen af terapihunde i forbindelse med traumatiske hændelser kan mindske depressionssymptomer, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), stresslidelser og angst.

Det følelsesmæssige bånd mellem mennesker og dyr har en positiv effekt på begge parter.

Forskning viser, at terapihunde kan mindske stress fysiologisk (ved at reducere koncentrationen af stresshormonet kortisol) og øge tilknytningsresponserne, der udløser hormonet oxytocin (der populært også bliver kaldt det sociale hormon, kærlighedshormonet eller krammehormonet).

Hundene reagerer også positivt på aktiviteterne og samværet med mennesker, både i tæt tilknytning og nyere relationer. Hunden producerer også oxytocin og niveauet af stresshormonet kortisol falder, når de knytter bånd til deres flok af mennesker og nye menneskelige relationer.

Hunden kan trænes til at hjælpe med at regulere nervesystemet i mennesket samt motivere til lovet, samt øge livsglæden.

Terapihunde bliver i skolen brugt til at støtte børn med sociale og følelsesmæssige læringsbehov, hvilket kan hjælpe med de boglige kompetencer og sociale udvikling.

Hundeterapi kan:

Undervise i empati og passende interpersonelle færdigheder.

Hjælpe med at udvikle sociale færdigheder.

Berolige. Dyrenes tilstedeværelse samt adfærd med mennesket beroliger.

Forbedre sociale færdigheder, der er nødvendige for menneskelige relationer. Terapeuten kan bearbejde informationerne og bruge dem til at vise klienterne, hvilken effekt deres adfærd har på andre.

For nylig er man også begyndt at benytte terapihunde som bindeled mellem elever med skolevægring og skolen.

Fordele ved terapihunde i undervisningen er mange.

En nylig rapport belyste, at elever, der arbejdede med terapihunde, blev mere motiverede for at lære med bedre resultater som følge.

Terapihunde bliver i skolen ogs¨å brugt til at støtte børn med sociale og følelsesmæssige læringsbehov, hvilket kan hjælpe med de boglige kompetencer og udvikling.

Forskning omhandlende terapihundenes effekt i skolerne afslører en række fordele:

Større fremmøde og deltagelse i skolen.

Øget selvtillid og selvværd.

Reduceret angstadfærd med bedre resultater som følge, eksempelvis bedre læse- og skrivefærdigheder.

Positiv effekt på indlæringen og større motivation.

Forbedret forhold til jævnaldrende og lærere som følge af større tillid og terapihundens ubetingende kærlighed, der hjælper eleven med at give udtryk for følelser og indgå i mere tillidsfulde relationer.

Jeg anvender Pippi som terapihund og Petra er også i træning og yderst kompetent som terapihund. 🏆

Da jeg som terapeut og mor blev bevidst om hvilken stor positiv indvirkning hundene havde på vi mennesker, samt dygtiggjorde mig fagligt indenfor dyreterapi, havde jeg et større mål med vores opdræt. I udvælgelsen af avlshunde og i min tilgang og træning/socialisering af hunde og hvalpe er det med dette mål for øje. At skabe hunde med åbne sind, tillid, rolige nervesystemer og positivt samarbejde. Hunden lærer at åbne sig og smelte sammen med mennesker, at verden er tryg og rolig og at deres samarbejde med mennesker er deres største opgave. For hver generation af hunde opdrætter vi et bedre og bedre sind frem i hundene og alle avlshunde videregiver jo helt ned på celleplan både adfærd og intuitivt sind videre til vore hvalpe. 

I vores opdræt af ALD hunde bliver hvalpene fra start præget på alle områder til at være terapihunde. Vi udvælger avlstæverne (efter alle fysiologiske test er godkendt) ud fra sind og personlighed og arbejder på for hver generation at fremavle de hunde som egner sig bedst. Rolige nervesystemer hos hundemor og hundefar giver rolige nervesystemer i hvalpene. Vi ser også på hundenes andre stærke kvaliteter, så det ikke kun er roen der videregives, men også det sjove lette og legesyge sind, det motiverende i at skabe glæde og udnytte ens kraft og energi i dagen er vigtigt for mange mennesker at se og spejle sig i, i hunden. Hundens energi, lethed og leg/ aktivitetsniveau kan for mange mennesker med depression og angst være en motiverende faktor i sig selv. 
I opdrættet bliver hvalpene motiveret og stimuleret til at bruge deres fornemmelse for og aflæsning af menneskerne omkring sig. Deres tilknytning bliver plejet fra start og hvalpene knytter sig følelsesmæssigt og lærer at samarbejde med mennesket fra de er i hænder første gang. Vi opdrætter ud fra et tillidsprincip og alle hvalpe bliver respekteret og får fra start lov til at tage initiativ til alle aktiviteter, miljøskifte og specielt deres kontakt med og til menneskerne omkring sig. Hvalpen bestemmer og tager kontakten, vi respekterer hvalpens sfære og hvalpene vil derfor have stor tillid til at den kan være tryg og at omverdenen vil den godt.

Vi har sendt mange hvalpe afsted til familier med børn og voksne som i en periode eller mere permanent har behov for og vil profitere godt af at få en hund. Vi har også flere hunde i familier hvor hunden er arbejdende, i terapi, som støttehund, besøgshund eller blot arbejdshund som er med sit menneske på arbejde hver dag.

Maja Iskov Danefer-

Vi havde ikke haft Lua mange uger før vi kunne se at hun havde en særlig opmærksomhed på vores drenge. Især vores yngste søn har perioder hvor han nemt bliver ked og vred. Normalt ville vi ikke få lov at trøste ham og hvis vi nærmer os mens han er vred er det som benzin på bålet. Men det er svært at vente på at ens lille gut er færdig med at være ked så man kan give ham en krammer.

Lua var 10 uger gammel da hun første gang løb efter vores dreng da han blev ked og hun har gjort det lige siden. Og han falder hurtigt til ro. Der er ikke noget som en lille rolig og kærlig krøltop der kan skabe tryghed og ro.

Det overraskede os virkelig at hun gjorde det her helt af sig selv. Vi har aldrig aktivt brugt Lua til at trøste. Vi har ikke hentet hende og lagt hende hos vores søn. Hun gjorde det helt selv.

Nu har Lua været en del af vores familie i 8 måneder og vores dreng har ikke de her daglige udfald af vrede. Om det er fordi vi har verdens bedste hund eller om han bare er blevet ældre - det ved jeg ikke. Men jeg ved at han finder totalt ro hos hende og de elsker bare at ligge sammen og kigge lidt ud i det blå.